Vi holder meget af de klatrende roser i skovhaven. Et par rønnetræer er velegnede klatrestativer for den nu 7-8 m høje gigantrose, Filipes "Brenda Colvin" med "kinesiske" gener. Den blomstrede først efter 5 år, hvad jeg var blevet oplyst om - men sikken en glædelig opdagelse.
Klatrende roser kræver humusholdig jord. Det vil hos os sige omsat dyrisk gødning og kompost. NPK- gødning 23-3-7 ( uden klor som til alle roser ) gives sidst i marts og i maj til alle klatreroserne og til de remonterende desuden i juni og juli. I områder med megen blæst også en del vanding.
Arvensis "Splendens" er en en af de mest hårdføre slyngroser, har myrraduft og er i milde vintre stedsegrøn. Den boltrer sig i et andet rønnetræ med rig blomstring i juni-juli. Den har nu fået sin egen lille pergola at løbe ud over.
"Venusta Pendula" er en slægtning og den mest hårdføre i Arvensisgruppen, men er uden duft. Den har fået en mindre vindudsat plads ved et nyt læhegn og kvitterer nu med lange skud og masser af blomster. Ved at binde dens skud vandret til hegnet kan man fremme knopsætningen. Blomstrer i juli. Begge tåler halvskygge og vil gerne have fugtig jord.
"Hybrida", en hybrid af Rosa Helenae, kaldt både "Honningrose" og "Helenae", kigger ovenud fra et 5 m højt fuglekirsebærtræ. Den har også stærke, kinesiske aner. Ved pergolaen står endnu en Arvensis "Splendens" og den længeblomstrende, rosahvide og meget yndige "New Dawn".