Nibe Bredning
Tilbage til forside

Strandskade: Foto Albert Steen-Hansen


Bredningerne i den østlige del af Limfjorden, nærmere betegnet Nibe, Sebbersund og Gjøl Bredninger, er karakteristiske ved de lavvandede grunde og holme. Kun i sejlrenden mellem Alborg og Løgstør er der dybder over 4 meter. På det lave vand på begge sider af sejlrenden findes nogle af de største ålegræsbælter i de danske farvande. Disse udgør fødegrundlaget for tusinder af vandfugle, der opholder sig her i træktiden. Områdets store betydning for vandfuglene har da også medført, at det er omfattet af EF-fuglebeskyttelsesområde nr.1 og af den internationale "Ramsar-konvention". Ramsarområdet, der er identisk med EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 1, omfatter tillige den inddæmmede fjordarm Ulvedybet.

Efter omfattende tællinger, og oprettelse af forsøgsreservater over tre jagtsæsoner fra 1985/86 til 1988/89 kortlagde DMU, hvordan vandfugle og mennesker udnyttede Nibe og Gjøl Bredninger. Konklusionen på dette blev, at en række forstyrrende aktiviteter, hovedsagelig jagten, holdt antallet af fugle på et lavere niveau end området naturligt skabte grundlag for. Derfor anbefalede DMU en permanent reservatordning i området.

I et henved 100 km2 stort område fra Gjøl til Attrup onfattende Nibe, Gjøl og Halkær Bredning er der kun egentlig jagtforbud i et afgrænset område i Gjøl Bredning.

RESERVATBESTEMMElSER

  1. Jagt: Der er forbud mod jagt i Gjøl Bredning nord for sejlrenden på strækningen mellem Knudegårdshage og Bjerget på østsiden af Ulvedybet. Desuden er der forbud mod mortorbådsjagt i hele området.

  2. Færdsel: På holmene- Startøtterne, Klosterholm, Vår Holm, Kyø Holm og Rønholm er der færdselsforbud i perioden 1. april til 15. juli.

  3. Sejlads: Brætsejlads er ikke tilladt i ålegræsbedene i Nibe og Gjøl Bredninger samt omkring Troldholmene. Desuden er der forbud mod motordrevet sejlads med mere end 8 knob uden for sejlrender samt et generelt forbud mod sejlads med jetski, vandscooter og lignende i hele reservatet.

Oprettelsen af vildtreservatet i Nibe Gjøl Bredninger bevirkede, at Pibeænderne i området blev 5 til 6 doblet i perioden frem til 1993.Undersøgelsen viste også, at der kom flere fugle, ikke bare i de jagtfrie dele af reservatet, men også i naboområder med jagt. De nye reservatordninger har bevirket, at området har udviklet sig til den vigtigste lokalitet for Pibeand i Danmark, hvor der undertiden raster over 20.000 fugle i træktiden om efteråret. I milde vintre bliver Pibeænderne i fjorden, der udgør den nordligste europæiske overvintringsplads for arten.Desuden er de lysbugede knortegæs vendt tilbage. I skrivende stund- begyndelsen af januar 1999 ligger der et sted mellem 2000 og 2500 Lysbuget Knortegæs ud for Nibe Havn.

Enhver, der kører forbi Nibe Bredning, vil have lagt mærke til de mange hvide svaner på vandet. Hele året er der store koncentrationer af Knopsvaner. I yngletiden kan man finde enkelte par på Holmene. Ellers er der tale om ikke ynglende knopsvaner, der bruger Bredningen som fældningsområde og som spisekammer. Om efteråret og hen i de tidlige forårsmåneder har Knopsvanerne selskab af Sangsvaner fra det høje nord. Og når disse fugle samles i vågerne ved Sebbersund, går deres sang i frostklare vinternætter videnom.

Også sælerne skal nævnes. I de senere år er bestanden af spættet sæl vokset i hele Limfjorden. De sidste optællinger udført af Vildtkonsulent Anton Linnet viser, at der lever knap 1400 sæler i farvandet mellem Ålborg og Tyborøn. Tællingerne viste også, at der i 1998 ynglede spættet sæl i Nibe Bredning. Selv har jeg sammen med Jan Skriver på en sejltur den 10. august 1998 fra Rønholm til Troldholme set sammenlagt 9 dyr. Heraf de 7 ved Rønholm, den ottende ved Troldholme og den niende var en død unge på stranbredde.
Der udspandt sig forøvrigt en utrolig oplevelse med sælerne ved Rønholm. Da vi runder den vestlige pynt af holmen, ser vi et sælsomt syn i kikkerten. Fire sæler ligger på samme sten. I lavt vand kun få meter fra de andre dyr ligger en unge fra i år med lys tør ryg. Med motoren for lav omdrejning nærmer vi os stille og roligt klumpen af dyr. Vi sidder ubevægelige og afventer. Ungen er den første, som stikker af, så følger der tre andre. Men til vores store overraskelse bliver den femte liggende på stenen. Jan har for længst stoppet motoren, og vi glider ligeså stille nærmere og forbi i passende afstand. Ingen tegn på panik. Tvært imod! Et nysgerrigt hoved stikker op af vandet, og pludselig tager dyret bestik af stenen. Svømmer et par gange rundt om den og møver sig derpå op ved siden af den anden og lægger sig nydeligt på siden. Kameraerne klikker. Utroligt, at man kun få kilometer fra storbyen Nibe kan få så intense naturoplevelser.

Tilbage til forsiden

Opdateret d. 2.11.2003
©Albert Steen-Hansen