Halkær Bredning


Tilbage til forsiden

Status:
Enge ved Halkær Bredning Foto: Albert Steen-Hansen International naturbeskyttelse:
-EU-fuglebeskyttelsesområde nr. 1
-EU-habitatområde
-Ramsarområde nr. 7

Set i fugleperspektiv fornemmes Halkær Bredning som en stor trekantet vanddråbe, der presses ned gennem det smalle løb ved Sebbersund. Men ved nærmere eftersyn holder denne opfattelse selvfølgelig ikke. Det er kun ved ekstremt højvande at fjordvandet presses ned i Bredningen. For det meste strømmer vandet modsat vej, forårsaget af de store mængder ferskvand, som kommer fra baglandet. Dels fra de store åsystemer som Hælkær Å og Vidkær Å. Dels fra de mange mindre vandløb som Risbæk, Skjolddal og Djørup Bæk, og ikke at forglemme de utallige kildevæld, der presses ud af det omkringliggende bakkeland.

Bag det marine forland finder man så godt som hele horisonten rundt de gamle kystskrænter fra Stenalderhavet, dog mod syd afbrudt af Halkær Å's tunneldal.Særlig markante er de på vestsiden ved Bunkhusvej, på Bjerget ved Sebbersund samt ved Pindstrup Bakker på østsiden. Herfra, hvor man kan komme op i ca 30 meters højde, har man et fantastisk udsyn over den blå vandflade,der på en solrig sommerdag spiller i lyset, som var det en stor diamant. Det er den rene idyl. Men man skal ikke lade sig narre. Under overfladen krakelerer skønheden desværre. At Bredningen modtager ferskvand og dermed næringsstoffer i form af kvælstof fra et meget stort opland og tidligere også fosfor fra blandt andet Års By, har gennem årene haft en negativ indflydelse på vandkvaliteten. Perioder med kraftig algeopvækst har forårsaget iltsvind ved bunden og deraf følgende reduktion i bunddyrenes antal.Så fiskeriet i Bredningen har i dag ingen betydning.
Vådområder.
Trods vandmiljøplan, og andre miljøforanstaltninge, har det indtil dato ikke været muligt at nedsætte tilførselen af kvælstof. Det virker heller ikke i gustig retning, at nogle arealer specielt på østsiden dyrkes helt ned til fjordkanten kun begrænset af en lille bræmme af tagrør. Det er derfor glædeligt, at Nordjyllands Amt i "Regionplantillæg nr. 56, Vådområder- Udpegning af lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder" har udpeget:
indlandsengene ved Halkær Å,
indlandsengene ved Vidkær Å
og engene kysten rundt langs Halkær Bredning.
Men da genopretning af vådområder så vidt muligt skal gennemføres ved frivillige aftaler med lodsejerne, er det sidste ord ikke sagt i den forbindelse.

Plantevækst:
Størstedelen af engene langs kysten er kulturpåvirket. En del er i omdrift og dyrkes helt ned til fjordkysten. Andre arealer afgræsses. Ved Halkær Å's udmunding samt ud for Sebberkloster og videre sydpå finder man større sammenhængende rørskove. Kun få hektar bærer præg af egentlig strandeng med annelgræs som den dominerende plante. De mest interessante plantesamfund er de ferske enge som vi finder langs cykelstien. Specielt har engdragene ud for Halkær Kro og frem til den lille skov på vestre hånd, som gemmer et mindre sommerhus, en meget spændende flora. I foråret : eng-kabbeleje, eng-nellikerod, eng-karse i store mængder, bukkeblad, spredte forekomster af majgøgeurt og 10 - 15 planter af eng-blomme. Sidstnævnte er sjælden på egnen, da dens naturlige voksesteder er ødelagt ved opdyrkning eller kraftig gødskning, men findes dog også ved Halkær Mølle. I det område, som for et par år siden blev ryddet for pilebuske, og som ligger lige ud for Halkær Kro, kan man finde kær-fnokurt En plante, som er temmelig sjælden i DK..

Fuglelivet:

Antallet af fugle i Bredningen topper i slutningen af april og i begyndelsen af maj, hvor der kan ses 4-5000 Troldænder, 1500 - 2000 Hvinænder, 5-600 Taffelænder og 12-15 Bjergænder samt 80 -100 Pibeænder. En del af de mange Troldænder kan om dagen ses i Skørbæk Gadekær og i nærliggende søer, hvor de hviler sig efter nattelivet.
I slutningen af april rykker Toppet Lappedykker ind, og Halkær Bredning kan hen på forsommeren rumme op til 15 ynglepar. April kan også være god for Pibesvaner. I 1996 blev der ved Halkær Å's udmunding set ikke mindre end 85.På engene kan man finde flokke af Viber, Storspover, Dobbeltbekkasiner og Stære. Se efter Ravn. Den er der regelmæssigt. Yngler i Kyø Skov. Også Musvågerne ses fouragere over engene på alle årstider. Nedenstående findes en liste over ynglende fugle, som direkte er knyttet til de biotoper, som findes i en smal bræmme langs Bredningen.

Ynglefugle:

Toppet Lappedykker op til 15 par Strandskade 4 par i 1980 Sivsanger 2 par i 1980
Knopsvane 1- 2 par Vibe 4- 5 par Kærsanger 5 par i 1980
Gravand 2- 5 par Rødben 4 par i 1980 Græshoppesanger 1 par i 1984
Gråand op til 10 par Engpiber op til 15 par Rørsanger op til 30 par i 1980
Toppet Skallesluger 2 par Gul Vipstjert 1- 2 par Rørspurv
Rørhøg 1 par i 1995 Bynkefugl 2- 4 par
Blishøne op til 20 par

Ynglefugle i randområderne:

En tur fra Halkær Mølle mod Sebbersund ad cykelstien frem til Djørup gamle grusgrav går gennem områder bevokset med løvtræer og buske. Overvejende forskellige arter pil, men også birk, druehyld, almindelig hæg og fuglekirsebær. Desuden et lille område med høje graner. Den tætte vegetation tiltrækker mange forskellige ynglefugle. I slutningen af maj, når alle sangerne er ankommet, er en morgentur her en stor oplevelse. Nedenstående en liste over de fugle, som man kan se og høre:

Skovpiber Rørsanger Sumpmejse
Gærdesmutte Gulbug Sortmejse
Jernspurv Gærdesanger Blåmejse
Rødhals Tornsanger Musvit
Nattergal Havesanger Skovskade
Rødstjert Munk Husskade
Solsort Gransanger Bogfinke
Sangdrossel Løvsanger Grønirisk
Misteldrossel Fuglekonge Dompap
Græshoppesanger ikke hvert år Grå Fluesnapper Rørspurv
Kærsanger Broget Fluesnapper

Halkær Skov bør også nævnes. Imidlertid er fiskehejrekolonien forladt efter stormen i 1999. Året efter etableredes en ny koloni ved Lundbæk

Fugle om vinteren:

Allerede i oktober måned kommer de første Sangsvaner til Nibe Bredning. Og når vinteren sætter ind og frosten binder fjorden, søger en del af svanerne ind i vågen ved Sebbersund. I klare frostnætter høres deres "sang" langt omkring. De konstant støjende fugle er indbegrebet vinterdage i Sebbersund. Mange mennesker strømmer til for at få et glimt af det fantastiske skue, som udspiller sig få hundrede meter fra strandkanten. Tættest kommer man på Knopsvanerne og Blishønsene. Sidstnævnte ofte op til 2000 individer. Desuden i et virvar: Hvinænder, Gråænder, Taffelænder, Troldænder og Stor - samt Toppet Skallesluger. Og så leder man altid efter Lille Skallesluger. Nogle år optræder den fåtalligt. Andre år, som f. eks. vinteren år 1999, med op til 16 fugle. Ude på isen ser man overvintrende Fiskehejre, og undertiden en Musvåge eller Duehøg i færd med at plukke en Blishøne.

©Albert Steen-Hansen
Opdateret d. 31.5.2003