Opdateret d. 22.2.2012

Tilbage til forsiden

Naturdagbog 2012

Mandag den 20. februar
Skyfrit frem til kl. 7:30
hvorefter det skyede lidt til fra vest.
Frisk, kold vind fra sydvest
Temperatur plus 4-5 grader


Kortnæbbet Gås
Barmer Landingssted og Halkær Sø.
Så vendte gæsene tilbage. Siden sidst i januar har engene været dækkede af sne og dermed blottet for gæs. Men i disse dage har tøvejret gjort sit indtog, og engene er atter tilgængelige for fouragerende gæs.
På engene sydøst for Buus Bæk gik således en stor, blandet flok af Bramgæs og Kortnæbbede Gæs. På den afstand, de befandt sig i, var det ikke muligt at tælle dem. Men et eller andet forstyrrede dem, så de gik på vingerne og fløj i lange bånd og kiler forbi mig, mens jeg opholdt mig i læ bag jagthytten ved landingsstedet. En del af flokkene landede tæt ved Skyttegård. Jeg tog en del billeder, som senere hjalp mig med at sætte tal på fuglene. De Kortnæbbede Gæs anslog jeg til 800 og Bramgæssene til 400. Desuden var der en mindre flok Grågæs på 30. En pæn flok Stære fouragerede på stubmarkerne, og en Bomlærke sang.
Halkær Sø var endnu tilfrosset. Kun langs bræmmerne var der områder med åbent vand. Her talte jeg 150 Gråænder, 60 Troldænder, 60 Knopsvaner og 6 Sangsvaner. En enlig Fiskehejre havde indfundet sig i håb om bid.
Engene ved Lundbæk var i nogle dag opholdssted for store flokke af Sangsvaner og Knopsvaner, som havde fundet hertil fra vågen ved Sebbersund. I dag var engene som blæste. Ikke en eneste svane. Også kun få i vågen.

Billederne af de tre gåsearter, som optrådte på engen viser lidt af forskellen i fjerdragt, benfarve og næbform.

Bramgås


Grågås
Torsdag den 9. februar. Solrigt. Temp minus 2 grader.
Vind fra sydøst


Musvåge


Sangsvane ved Bollerup



Sporstilling hos Odder- Forfodssporet (det nærmeste på billedet) er næsten cirkelrundt. Bagfodssporet er længere.



Snespurv. Udsnit af større billede. Læg mærke til hannernes hvide vingefelt.
Et tilbageblik på dage med kulde og mange solskinstimer.
Kulden har virkelig bidt sig fast. Dog med en mildning i går og i dag. Der har været målt helt ned til minus 23 grader på Nordfyn. Her på vores egn har vi kunnet aflæse minimumstemperatur på minus 12 grader. Og i de 9 dage, frosten har lagt sin kolde hånd over land og vand, er vågerne ved Sebbersund skrumpet mere og mere. Det åbne vand, som i andre strenge vintre plejer at følge renden fra Roklubben og videre mod Nibe Havn, er på grund af det stille vejr udeblevet. Der er ikke drift i ismasserne.

På nordøstsiden af Sebbersundbroen ligger der ikke mange fugle. Til gengæld er der rigtig mange svaner og ænder, der har lejret sig i vågen syd for broen. Jeg har endnu ikke talt dem, da jeg har brugt tid til anden side. Således tilbragte jeg den 7. februar et par timer ved udløbet fra den tidligere limfabrik. Desværre måtte jeg forstyrre fuglene for at komme helt ned i højde med vandet. Men der gik ikke mange minutter, så var de første mange ænder tilbage, og kort efter landede en flok Alm. Ryler foran mig. Ja, nogle kom i deres iver efter at finde føde helt ind på en afstand af 3 meter. Rigtig fint til videoklip. Blandt de Alm. Ryler fandt jeg en enkelt Islandsk Ryle, og længere borte var der Rødben. Ellers var det Gråænderne, der umiddelbart faldt i øjnene. Men ser man godt efter, er der også Gravænder.
Kørte under Linen til Barmer Landingssted. Men her var der ikke åbent vand. På min gåtur ad markvejen satte 14 Agerhøns mig en skræk i livet, da de alle fløj op få meter fra mig. Alt for hurtige til fokusering. Så gik det lettere med Bomlærkerne, som det senere viste sig, fouragerede på marken sammen med Snespurve.
På vej hjem var der Musvåger i trætoppene tæt ved vejen. En af dem er afbildet her på siden.
Hjemme i haven ser vi nu Sjagger. Op til tre i går.
I går var vi også en tur på Nørkær Enge. Ved pumpestationen lå der 40 svaner, flest Sangsvaner. I sneen, der lå på den tilfrosne kanal, fandt Inger spor efter Odder.

Musvåge ved Skyttegård


Bomlærker Barmer Enge

Sjagger i haven


Solsort i haven


Almindelig Ryle og Islands Ryle
Tirsdag den 31. januar
Næsten skyfrit, syøstlig vid 4-5 m/s, temp. 0-minus 1



Solsort han i Kristtorn



Isblomst. Fænomenet er omtalt på forsiden.


Tyrkerduer i Hvidgran
Et kraftigt højtryk over det nordvestlige Rusland sender de kommende dage meget kold luft ind over Danmark fra øst. Der tales om sibiriske frostgrader. Ordene mister ofte valør, når "vejrguderne" på TV fremmaner ekstreme vejrfænomener. Ganske vist har vi med vindes hjælp i går været nede på minus 15 grader, hvilket dog er langt fra sibiriske kuldepoler.
Men når vinden bider i ansigtet er det godt at finde læ i skoven eller opsøge en lægivende mur badet i sol. Sådan en har jeg i haven mod vest. Og her kan jeg stadig glæde mig over store flokke af Ringduer, som åbenbart endnu kan finde majskorn. I går havde en del søgt ned i haven, hvor der er rigeligt med foder ved de forskellige foderpladser. 12-14 Tyrkerduer har også fundet majsmarkerne, men de blander sig aldrig med Ringduerne.
Sneen og kulden har bragt mere liv af småfugle til haven. I lang tid har vi ikke set Grønirisker. Nu er de her med op til 20 individer. Desuden få Kvækerfinker, Gulspurve, Dompapper og en enkelt Rødhals. Blåmejserne og Musvitterne dominerer i antal. Og i de sidste tre dage er antallet af Solsorter steget markant. Bærrene på Kristtornen er spist, så nu kaster de sig over fedtet i fedthuset til stor gene for mejserne.
Igen i år har en blåmejse fundet frem til varmestuen i et lystofrør. Det er nok ikke den samme fugl, som jeg fotograferede den 19. dec. 2010.
Det daglige besøg af Spurvehøg fortsætter. Det er dog den let genkendelige ungfugl, der kommer tiest.
Har været i Kyø Skov et par gange for at fotografere Krondyr og Dådyr. Det lykkedes mig at få nogle brugbare videoklip. Men da jeg har luret deres vaner, ved jeg nu, hvordan jeg skal gribe sagen an næste gang.
Som det fremgår af det lille billede og det store på forsiden, har der været mulighed for at se isskæg. Den 24 januar, hvor disse billeder er taget, vrimlede det med "vattotter".
Efter få nætter med nattefrost er fjorden på kystnære områder tilfrosset. Fuglene ligger langt ude. Selv ved Sebbersundbroen er der kun en smal rende med åben vand.
Kørte under Linen mod Staun med et svikeærinde til fjorden ved Barmer Landingssted. Talte ca. 100 Snespurve på markerne ved Skyttegård, men ingen fugle på vandet. Ej heller gæs på engene.


Spurvehøg på plads kl.09:34.

Der er læ i Kyø Skov. Og så er her er tillige Krondyr og Dådyr.
Ravnen har jeg set og hørt de sidste to gange, jeg besøgte skoven.



Ege-labyrintsvamp vokser på gammel egestamme ved indgangen til Kyø Skov



Her ses lammellerne tydeligere.
Fredag den 6. januar
Sol fra en skyfri himmel
Svag vind 4-5 grader


Startskuddet lyder og så er der afgang.


På vej til ormegården


Spættet Sæl
Strandby ved Frederikshavn og Jerup Enge
Gårsdagens vejudsigt forudsagde en fredag med sol og svag vind i det vestlige Danmark, så nu skulle det være. Siden engang først i december har der dagligt været melding om Nonnestenpikker på havnen i Strandby. Men indtil dato havde jeg ikke kunnet tage mig sammen til at køre nordpå. I går blev jeg imidlertid klar over, at den var meget stationær, og at den var ret tillidsfuld.
Inger bryggede kaffen og smurte madpakken, og vi var enige om, at fortæringen skulle vente, til vi havde set fuglen.
Men det overholdt vi ikke, da der gik nogen tid med at lede uden resultat. I mellemtiden dukkede en sæl op tæt ved molen. Den havde tydeligt kurs mod stensætningen og ville sikkert være krybet på land, hvis ikke vi havde stået og betragtet den.
Midt i æggemaden kom der pludselig bud om, at nu var den fundet. Bag en stor sten havde den søgt læ. I nogen tid var den ret inaktiv. Stille sad den og sugede varme til sig fra den lave vintersol. Omsider kom der mere liv i fuglen, og på vej til den lille foderplads med melorme, som lokale fuglefolk har opstillet ved molen, indtog den fotogene poseringer på toppen af de store kampesten. Efter et kort besøg ved "ormegården" vendte den tilbage til stendyngen, og vi drog videre til Jerup. "Der er der ikke noget at se, alt er skyllet væk"- sagde et par fuglefolk. Men det holdt ikke.
Vi var ikke kommet ret langt ud ad vejen mod stranden, før en Spurvehøg fløj op tæt ved bilen. Og kort efter bølgede ca. 250 Snespurve ind over den brune eng og fremviste nu og dag deres hvide maver. Jeg forsøgte at fange en del af flokken i søgeren, men da jeg ikke var alene på vejen, måtte jeg vige. Da så jeg til min store glæde en Mosehornugle lande på en pæl ude ved første klitrække. Jeg parkerede, og i de næste mange minutter arbejdede kameraet på højtryk. Fuglen kom flere gange ret tæt på, og i modlys var den særlig fotogen. Det viste sig ret hurtigt, at der var to ugler over engen, begge ivrigt fouragerende, men nogle gange også i indbyrdes stridigheder. I det fjerne jog en af dem en flok Agerhøns på 5 fugle på vingerne. Det var nogle oplevelsesrige minutter.


Nonnestenpikker han i vinterdragt, Strandby Havn


Fuglen har fundet læ bag en stor sten og lader op i vintersolen til en ny flyvetur til ormegården.


En af to Mosehornugler

Mosehornugle ved Jerup


Mosehornugle ved Jerup


Spættet Sæl
Onsdag den 4. januarr
Stærk kuling med regnbyger
temperatur 3-4 grader


Ringduer over majsstubbe.


Sølvmåger ved frilandsgrise
Farstrup og tur til Løgstør
Det har stormet i nat med vindstød af orkanstyrke ved Vestkysten. Vi slap, men det river og rusker stadig i træer og buske, og vandet står højt i fjorden. Man fristes til at citere Hausgaard, der i en af sine ældre sange synger: "Det er ik' engang vejr for en måge"!
Og dog bortset fra Ringduerne, som her ved årsskiftet flokkes i trecifrede mængder over de afhøstede majsmarker, er det Stormmåger, Hættemåger og Sølvmåger, der præger billedet. De er vanskelige at få hold på, da de pendler rundt i landskabet for pludselig at optræde i store mængder på nye steder, hvor der er grønne marker. En dag ser man dem på markerne ved Viderupkær. Næste dag kan det være ved Valsted eller på engene ved Hemdrup.
Det har været interessant at følge Ringduerne. Fra dag til dag er flokken vokset. Da der drives jagt på dem frem til 31. januar, er de meget sky. På lang afstand går de på vingerne og flyver forvirrede rundt, som om de frygter skud hvert øjeblik.
Tyrkerduerne kommer helt ned i haven og tæller op til 16 fugle.
Jeg kom ikke til fjorden i dag. Men tog til takke med de overskyllede enge ved Løgstør.


Gråkrage ved Løgstør


Gulspurve og halvmåne




Ringdue