![]() |
![]() |
![]() |
|
Tilbage til kort Se billeder af pattedyr fotograferet i Canada Se billeder af fugle fotograferet i Canada Se billeder af landskaber fotograferet i Canada Pacifik Rim -, Banff - og Jasper National Park.
"Vi har brug for at beriges på en anden måde end ved materiel fremgang. Og for at opnå dette kan vi blot se os omkring og betragte det, som vores land har at byde på….Vi ejer noget, som ikke findes noget andet sted i verden."
Citat af Grå Ugle ( WA-SHA-QUON-ASIN hvilket betyder "Den som flyver om natten" ) Det er ikke nogen hemmelighed, at vi i mange år har haft en stor drøm om at besøge Canada. Men når den endelige afgørelse skulle tages, valgte vi altid anderledes. Først da jeg blev inspireret af et foredrag af den kendte ornitolog fra Skagen, Knud Pedersen, om BC slog jeg til, og det var let at sælge ideen til min kone Inger. Allerede i november 2007 begyndte vi så småt via Internettet at undersøge mulighederne. I vores søgen landede vi på My Planets hjemmeside. Et rejsebureau, som har specialiseret sig i rejser til Australien, New Zealand, USA og Canada. Her fik vi et tilbud på 24.334,-kr. bestående af: · Fly København-Vancouver t/r · Leje af camper CT-22 i 21 dage · Hotelophold i Vancouver · Udstyr til camperen · Tilkøb af 800 km Det accepterede vi. Dertil kom overnatning på campingpladserne og benzinudgifter. Desuden flyrejse Aalborg-Kastrup, samt hotelophold i København. En løsning, som var nødvendig, da vi allerede skulle checke in kl. 05:30. Senere tilkøbte vi en såkaldt "Early Bird Afgang". Der gav os mulighed for at hente camperen tidligere på afhentningsdagen og at aflevere den senere ved rejsens ende. Da vi havde besluttet os, og vores interesseområde er naturen, gik vi straks i gang med at skaffe informationer i form af fagbøger, kort og print fra diverse hjemmesider. Følgende kan anbefales: Turen går til Canada Politikens rejsebøger Mammals of North America af Roland W. Kays and Don E. Wilson The SIBLEY- Field Guide to Birds of Western North America af David Allen Sibley De Canadiske Rocky Mountains Guide til Banff, Jasper og Yoho Nationalparker af Arne Tubæk Naamansen My Planet Multimedia Efter at have sat os grundigt ind i de muligheder, som tre uger giver, besluttede vi os for tre dages ophold i Vancouver. Derefter nogle dage på Vancouver Island, nærmere betegnet i Pacific Rim Nationalpark. For senere at slutte med Rocky Mountains. Vi var indstillet på ikke at køre så meget, men i stedet opholde os nogle dage samme sted, hvorfra vi så kunne vandre eller lave småture. Er du interesseret i at læse hele turrapporten, som er på 45 sider med billeder, kan den downloades som PDF-fil ved at klikke på dette link. Tilbage til kort |